
Hvor den kan stå
Læs mere
Placeringen hænger sammen med skel, træer, faldet på grunden og hvor solen står om eftermiddagen. Den snak tager vi på stedet, for en tilbygning, der rykkes en meter, kan flytte både udsyn og skygge i resten af haven.
Tilbygning på hele Sjælland
Hvordan en tilbygning ender med at se ud, afgøres der, hvor nyt og gammelt mødes. Vi rejser spær, lukker med undertag og vindspærre og sætter fronten i.
Få et tilbud på din opgave
Det første, der rejser sig på en tilbygning, er spærene, og de står på et dæk, der er støbt og hærdet, inden det første stykke tømmer kommer på grunden. I samme øjeblik spærene er oppe, kan man se rummets rigtige højde for første gang. Det er også dér, det viser sig, om tegningen holder: hvor meget dagslys rummet faktisk får ind, hvor lavt taget går ned mod terrassen, og hvor højt det nye tag ender i forhold til det gamle. Vi går rundt om huset sammen med dig, mens spærene stadig står bare, for det er sidste gang, en ændring er billig.
Derefter lukkes huset. Undertaget kommer på spærene og bliver ført ud over kanten, så det vand, der slipper forbi teglene, løber ud i stedet for ind.
Lægterne skrues ovenpå, og væggene får vindspærre, så blæsten ikke kan trække gennem isoleringen og tage varmen med ud. Det ser ikke ud af meget, mens det står på. Det er til gengæld dét, alt det senere hviler på: er undertaget ført forkert ind mod det gamle hus, opdager man det først den dag, det regner ind i en samling, ingen kan komme til bagefter.

Indefra ser det samme stadie helt anderledes ud. Når man står i råhuset med undertaget over sig, er det tydeligt, hvor bjælken spænder over åbningen, hvor stolperne står, og hvad der bliver til vindue frem for væg. Vi fotograferer huset på netop det tidspunkt og gemmer billederne, for når isolering, dampspærre og plader er inde, er der ingen, der kan se konstruktionen igen. Dampspærren er i øvrigt et af de steder, hvor en tilbygning enten bliver tæt eller ikke gør: den skal være ubrudt hele vejen rundt og sluttes af mod det gamle hus, og hvert sted, hvor et rør eller et kabel går igennem, er et sted, der skal lukkes med vilje. Resten af det, holdet laver i træ, står under tømrer.

Kort fortalt
Heim Byg bygger tilbygningen som en samlet tømreropgave: spær over det støbte dæk, undertag og vindspærre, facade og den front, der vender ud mod haven.

Sådan bygger vi den
I tagfladen, i facaden, i gulvhøjden og i den gamle ydervæg. De fire møder gennemgår vi på stedet, før der bygges.
Den nye konstruktion skal ramme det gamle hus, før noget kan lukkes. Spær, rem og undertag sættes efter den hældning og den højde, huset faktisk har, og er nabotaget stråtækt, som på huset her, findes der hverken en lige kant eller en fast højde at gå efter. Så bliver overgangen sat efter det, der står på stedet, i stedet for efter et mål på en tegning. Vi rejser konstruktionen og lukker den med undertag og vindspærre. Selve tagdækningen tager vi ikke, og vi siger ved første besøg, hvornår den del skal ind i forløbet.
Facaden og gulvhøjden er de to andre møder. Et ældre hus har sjældent ét gulvniveau, så vi måler flere steder inde i huset og lægger dækket efter det niveau, man reelt går på, og ikke efter et gennemsnit. Den mur, der før vendte ud mod haven, ender inde i boligen: den skal enten lukkes, åbnes helt eller bære en ny åbning, og det valg skal træffes, før den nye konstruktion står i vejen for arbejdet. Skal der støbes fundament og mures sokkel, inden tømrerne kan begynde, er den del murerarbejde, og den skal være bestilt hos et andet firma, før vi kan rejse noget.
Hvad der er med i prisen, og hvad der ikke er, står under priser.

Få et tilbud på din opgave
Før første spadestik
En tilbygning tegnes to gange: én gang på papir og én gang, mens vi står ved huset. Det er den anden gang, der bestemmer, hvordan den kommer til at se ud.

Placeringen hænger sammen med skel, træer, faldet på grunden og hvor solen står om eftermiddagen. Den snak tager vi på stedet, for en tilbygning, der rykkes en meter, kan flytte både udsyn og skygge i resten af haven.

Skal der være ét plan hele vejen fra den gamle stue og ud, eller må der være et trin i døren? Valget hænger sammen med både dørtrinnet og loftshøjden i det nye rum, og det låses fast i samme øjeblik, dækket bliver støbt.

Hældning, højde og retning på den nye konstruktion afgør, om samlingen mod det gamle hus bliver en ren linje eller en rende, der skal holdes fri. Det er lettere at flytte på en tegning end på et spær, der allerede er skåret.

Beton, tømmer, tegl og stillads skal ind på grunden, og noget skal stå et sted imens. Vi aftaler adgangsvej, oplagsplads og hvad der skal dækkes af, før den første bil kommer, så haven ikke bliver den overraskelse, ingen havde regnet med.
Én opgave hele vejen
Samme tilbygning fra de første spær til den dag, fronten kunne foldes helt væk. Et færdigt rum siger ikke meget om, hvad der ligger bag det. Rækkefølgen gør, og det er den, du ser her: syv billeder fra den samme opgave, taget efterhånden som den blev bygget.







Egne fotos fra opgaven. Hovedhuset er stråtækt, og tilbygningen er sat op ad det. Terrassen blev lagt undervejs og hører til den samme opgave.
Hele pointen med at bygge til er som regel udsigten og lyset, og de to ting bliver afgjort i fronten. På opgaven her kom der en lang foldedørsfacade i med hvide sprosser, og hovedhuset har sprossede vinduer og døre i forvejen. En glat facade uden sprosser ville have gjort tilbygningen til et andet hus ved siden af det første. Sprosser, karmfarve og den bredde, rammerne deles op i, er derfor ikke pynt: det er dét, der afgør, om det nye læses som en del af huset eller som en tilføjelse.
En front, der kan foldes helt til side, stiller også krav til det, der bærer den. Åbningen skal spændes over af en bjælke, der er lagt ind i konstruktionen fra begyndelsen, og gulvet skal være plant hele vejen, for en foldedør, der skal køre på en skinne, tilgiver ikke et gulv, der bugter sig. Dørene bliver derfor målt op, når huset er lukket og har sat sig, og ikke ud fra det mål, der stod på tegningen.
Terrassen udenfor blev lagt, mens væggene stadig kun havde vindspærre, og den blev ført om hjørnet med en plantekasse bygget ind i dækket. Rækkefølgen har en grund: terrassens højde er med til at bestemme, hvor dørtrinnet skal ligge, og det skal være afklaret, inden fronten bliver målt op. Terrassen har sin egen side under terrasse, og flere færdige opgaver ligger under projekter.


Det er kommunen, der afgør det, og ikke os. Derfor tager vi spørgsmålet med allerede i den første snak, så det er afklaret, inden der bliver gravet: vi går ikke i jorden, før tilladelsen er hjemme. Kalder opgaven på tegninger og beregninger fra en rådgiver, siger vi det med det samme.
Som regel ja, og det er et af de valg, der skal træffes, mens dækket stadig kan flyttes op eller ned. Gulvene i et ældre hus ligger sjældent i ét og samme niveau, så vi tager målene flere steder indenfor, inden der bliver støbt. Vi siger også til, hvis et lavt trin i døren er den rigtige løsning: det sker, når de gamle gulve ligger for forskelligt til, at ét plan kan ramme dem alle.
Det afgørende sker under teglene og ikke oven på dem. Undertaget skal føres det rigtige sted ind mod det gamle tag, mens fladen stadig er til at komme til, og inddækningen skal lede vandet ud på den flade, det må løbe videre ad. Byttes den rækkefølge om, er samlingen lukket, før den er lavet færdig. På et stråtag er der ingen ret kant at måle fra, og så bygger vi overgangen op efter det, der faktisk står, og kigger på den sammen med dig, inden teglene kommer op.
I langt de fleste tilbygninger, ja. Arbejdet foregår udenfor, indtil det nye er lukket af med undertag og vindspærre, og først derefter bliver den gamle ydervæg brudt. Det er også dér, der kommer støv indenfor, og den dag aftaler vi på forhånd, så der kan dækkes af og ryddes, inden vi går i gang. Vi siger det ærligt, hvis en opgave er af den slags, hvor det er nemmere at være væk nogle dage.
Det afhænger af jordbunden og fundamentet, af hvor mange steder det nye skal møde det gamle, af hvilken tagtype huset har, og af hvor mange forskellige fag opgaven trækker ind. To tilbygninger på samme antal kvadratmeter kan ende meget forskellige steder, alene fordi den ene skal skæres ind i et eksisterende tag. Derfor gætter vi ikke over telefonen. Vi tager ud og ser på huset, og prisen skriver vi ned, inden vi går i gang. Hvad der vejer i regnestykket, står under priser.
En tilbygning skal ende med at ligne noget, der altid har stået der
Det, der afgør det, er sjældent kvadratmeterne. Det er taghældningen, teglenes farve, sprossernes bredde og den højde, det nye tag ender i. Ring, eller skriv et par linjer om huset, så aftaler vi et besøg og ser på det sammen. Besøget forpligter dig ikke.
Fra København og Nordsjælland til Roskilde, Køge og Vest- og Sydsjælland. Vælg din landsdel herunder, eller ring, hvis den ikke står på listen.
Storkøbenhavn
Vestegnen
Nordsjælland
Få et tilbud på din opgave