Nedsænkede gipslofter: den hvide flade afgøres af skelettet bag den

Ikke altid. Sidder det gamle loft fast og er nogenlunde plant, kan det blive siddende og fungere som underlag, og så sparer man både nedrivningen og affaldet. Er det løst, vandskadet eller så skævt, at det skal klodses voldsomt op, kommer det ned. Vi banker på det og måler det efter, før vi melder ud. Er der tale om et gammelt pudset loft på rør, er der desuden vægt og støv at tage stilling til, og det siger vi, når vi har set det.

Det afhænger helt af, hvad der skal være plads til. Skal loftet bare rettes op og få en ny flade, kan det gøres med få centimeter. Skal der spots i, skal der være dybde til armaturet. Skal der isolering eller en kanal op, er det den, der sætter målet. Vi vender det om og spørger først, hvad du vil have deroppe, og regner højden ud derfra i stedet for at sænke mere end nødvendigt.

Vi bygger loftet, så spots kan sidde der: rigtig dybde, huller hvor de er aftalt, og loftet holdt åbent, indtil ledningerne er trukket. Selve el-arbejdet laver en elektriker, for vi er tømrere og snedkere og ikke installatører. Det er værd at have styr på rækkefølgen fra begyndelsen, for et loft, der er lukket og spartlet, inden nogen tænkte på lyset, skal åbnes igen.

Det kan vi, men vi gør det ikke, før vi ved, hvor vandet kom fra. Et nyt loft skjuler pletten, det fjerner ikke årsagen, og så kommer den igen på den anden side af det nye. Vi kigger op i hulrummet og ser efter, om der stadig er fugt. Peger det opad mod taget, siger vi det, og så skal taget ordnes, før loftet lukkes.

Det afgøres mest af tre ting: hvor meget det gamle loft skal rettes op eller ned, hvor stor og hvor kompliceret fladen er, og hvad der skal være plads til over pladen. Et fladt, firkantet rum uden noget i hulrummet er hurtigt arbejde. Skrå vægge, en skorsten midt i rummet eller isolering og belysning flytter opgaven et andet sted hen. Derfor giver vi ikke et tal i telefonen. Vi kigger op i loftet, og du får prisen på skrift.