Træterrasse på hele Sjælland
Træterrasse skræddersyet til dig: fra strøer på jorden til færdigt dæk
Vi skræddersyr træterrassen til dig og til den have, den skal ligge i. Vi bygger den nedefra: underlag og strøer først, brædderne til sidst.
- 20+ år i faget
- En aftale er en aftale
- Svar inden 8 timer
- Fuldt forsikret
Få et tilbud på din opgave
En terrasse hviler på det, du aldrig ser igen
Det, der afgør, hvordan en terrasse har det om nogle år, ligger under den. Derfor begynder vi i jorden. Græstørv og muld af, fladen rettet af, og så en fugtspærre ud over det hele, så der ikke vokser noget op mellem brædderne igen. Ovenpå kommer de punkter, træet skal hvile på: betonfliser eller fundamenter, sat fast og i plan, så vægten fordeles og strøerne aldrig kommer til at ligge direkte i jorden. Træ, der ligger ned i muld, står i fugt hele året, og det er den ene fejl, man ikke kan reparere sig ud af ovenfra. Det er den samme slags punktbæring, stolperne til en carport eller et skur står på.
Læs mere
Så lægges rammen ud. Den ligger løst til at begynde med, og det er med vilje, for her er alt stadig til at flytte: hvor dækket lander i forhold til dørtrinnet, hvor det skal ende ude i haven, og hvor meget det skal falde væk fra huset. Faldet er lille nok til, at man ikke kan mærke det under fødderne, og stort nok til, at vandet løber væk fra muren i stedet for ind mod den. Vi retter strøerne ind med vaterpas og retholt, klodser op, hvor der mangler, og kontrollerer det hele en gang til, inden den første skrue går i.
Materialerne under og oven på dækket
Materialerne behøver ikke være de samme hele vejen. Det bærende under dækket er som regel trykimprægneret, fordi det er den del, der ligger tættest på jorden og aldrig bliver set igen. Overfladen kan være hårdttræ, som på billederne her, eller et andet bræt, du kan lide at gå på. Vi lægger valget frem, mens rammen stadig kan tilpasses, for brædderne bestemmer, hvordan strøerne skal ligge. Skal terrassen laves sammen med andet, fx som kanten af en tilbygning, lægger vi rækkefølgen fast fra start.
Kort fortalt
Heim Byg skræddersyr træterrassen til dig og bygger den op nedefra: underlaget rettet af og holdt fri af jorden, strøerne lagt med den afstand brædderne kræver, dækket rettet af så vandet ledes væk fra soklen, og brædderne skruet op med luft imellem.
- Underlaget afgør resten. Strøerne skal ligge fast og i samme plan, og træet må ikke ligge ned i jorden. Er rammen skæv, kan brædderne ikke rette op på det.
- Strøafstanden følger brættet. Et tyndt bræt kan ikke spænde lige så langt som et tykt, så vi vælger brædderne, inden vi lægger rammen ud.
Læs mere
- Der skal luft mellem brædderne. Træ bliver bredere og smallere med vejret, og vandet skal kunne komme igennem. Fugen er en del af konstruktionen.
- Dækket falder væk fra huset. Et fald, man ikke kan mærke at gå på, men som sender vandet den rigtige vej ved soklen.
- Terrasse er tømrerarbejde. Dæk, trin og kanter laver vi med egne folk. De øvrige tømreropgaver har hver sin side, og prissiden forklarer, hvad der vejer i et tilbud.
Sådan bygger vi den
Strøafstanden følger brættet
Brædderne vælges, før rammen lægges ud, og dækket falder væk fra huset, så vandet ledes den rigtige vej.
- Underlaget holdes fri af jorden
- Strøerne lægges med den rigtige afstand
- Brædderne skrues op med luft imellem
- Fuldt forsikretAnsvar og indkøbte materialer
- Egne folkTømrer og snedker
- Prisen på skriftFør vi går i gang
- Hele SjællandVi kører ud til dig
Strøafstanden bestemmes af brædderne, ikke omvendt
Et terrassebræt er en lille bro. Det spænder fra strø til strø, og hvor langt det kan spænde, afhænger af, hvor tykt det er. Et tyndt bræt skal have flere strøer under sig end et tykt, og lægges brædderne på skrå i stedet for på tværs, skal strøerne tættere sammen, fordi brættet så når over en længere strækning mellem to understøtninger. Derfor er rækkefølgen den omvendte af, hvad de fleste tror: brædderne vælges først, og rammen bliver lagt ud efter dem. Vælger man brædderne til sidst, har man allerede bundet sig til en afstand, de måske ikke passer til.
Der hvor to brædder mødes ende mod ende, skal begge ender have træ under sig.
Læs mere
Ellers hænger den ene ende fri og giver sig, hver gang der bliver trådt på den, og det er den slags, man mærker med en bar fod længe før, man kan se det. Vi planlægger derfor samlingerne, mens rammen ligger løst, og sætter dem dér, hvor de generer mindst, og ikke dér, hvor brættet tilfældigvis slipper op.
Hvad der er med i prisen, og hvad der ikke er, står under priser.
Luft mellem brædderne og skruerne på række
Til sidst kommer brædderne op, med luft imellem. Hårdttræ er tæt og hårdt og skal forbores, før hver skrue går i, ellers flækker enden af brættet. Skruerne skal stå på række. Man kigger lodret ned på dem, hver gang man sætter sig ud i haven, og en skrue, der er endt ved siden af linjen, bliver ikke mindre synlig med årene. Træ ude i vejret bevæger sig langt mere end træ indendørs, og derfor kan et dæk ikke lægges efter de samme regler som et trægulv inde i huset.
Få et tilbud på din opgave
Én opgave hele vejen
Seks nedslag i den samme terrasse
Færdige terrasser ligner hinanden. Det gør de to første billeder ikke. Her ligger rammen løst på den afrettede jord, og vaterpasset er stadig fremme, fordi højden og faldet bliver afgjort dér og ikke senere. De fire sidste er det samme dæk, da brædderne var oppe.
Egne fotos fra opgaven. Alle seks er fra det samme hus, taget hen over forløbet.
Hvor terrassen møder huset
Højden på et trædæk bliver bestemt af dørtrinnet og ikke af jorden. Man skal kunne gå lige ud, uden et spring, og samtidig må brædderne ikke komme så højt op ad muren, at vandet får en ny vej ind under trinnet. Vi sætter derfor højden ved døren først og bygger resten af dækket ud fra den, også selvom det betyder, at terrænet skal rettes mere af i den anden ende.
Ind mod soklen holder vi luft. Bræddeenderne skal ikke ligge klemt op ad muren, for så bliver mellemrummet en rende, hvor vand og blade samler sig, og træet får ikke lov at tørre. Den samme luft gør, at man kan komme til at feje, og at soklen bliver ved med at være til at se.
Læs mere
Er der udeluftventiler, et nedløb eller et kabel, der skal krydse fladen, tager vi hensyn til det i rammen. Kabler og rør er ikke vores fag, og vi bygger uden om det, andre har lagt.
Skal døren alligevel skiftes, er det klogere at tage den først. En ny terrassedør kan sidde i en anden højde end den gamle, og så er det rammen, der skal rettes ind efter døren, og ikke omvendt.
Kanten, hvor dækket slipper haven
En terrasse ender to steder: ude i græsset og dér, hvor den møder noget, der lå der i forvejen. På billedet her løber dækket ind i en gammel brolægning ved hushjørnet. Den slags overgang lægger vi højden efter, så man ikke får en kant at snuble over, og vi skærer de sidste brædder efter den linje, stenene faktisk ligger i. Den linje er sjældent lige, og derfor bliver de brædder skåret til på stedet og ikke målt op på en tegning.
De to niveauer, trinnet og kanten ud mod plænen
Falder haven, deler vi hellere dækket i to niveauer end at bygge én høj flade med en kant ud mod græsset. Det øverste niveau ligger ind mod muren i dørens højde, det nederste går ud i haven, og trinnet imellem er dér, øjet falder. Derfor får hvert niveau sin egen ramme og sit eget fald, og trinforkanten bliver sat i en ren linje hele vejen. Ud mod plænen afsluttes dækket med et kantbræt, så bræddeenderne er lukket af, og så der stadig er luft nok under dækket til, at det kan tørre. Skal der læ langs kanten, tegner vi det ind med det samme, for et hegn eller en læmur skal stå på sine egne stolper og ikke på dækket. Flere færdige dæk ligger under projekter.
Træk i billedet
Hjørnet, før og efter brædderne kom på
Det er det samme hjørne af det samme hus. På den ene side ligger strøerne på fugtspærre og betonfliser, med hele rammen synlig. På den anden er dækket lukket og ført helt ind til den franske dør. Træk håndtaget hen over billedet, så kan du se, hvor meget af arbejdet der ender under brædderne.
Husets hjørne, før og efter terrassen
- Opgave
- Hårdttræsdæk lagt om husets hjørne
- Underlag
- Strøer på fugtspærre og betonfliser
- Vores del
- Underlag, strøer, brædder, trin og kanter
- Aftalen
- Prisen ligger på skrift fra start
Ofte stillede spørgsmål om terrasse
Kan terrassen lægges oven på de fliser, der ligger i forvejen?
Tit kan fliserne bruges, men ikke som et gulv. De fungerer som punktbæring under strøerne: de fordeler vægten og holder træet fri af jorden. Vi ser efter, om de ligger fast, om de står i nogenlunde samme plan, og om der er sætninger i dem. Ligger de løst, eller er de kørt fra hinanden, retter vi dem op eller lægger nye punkter, inden rammen kommer på. En flise, der vipper, bliver til et bræt, der giver sig, og det kan ikke rettes ovenfra bagefter.
Hvor tæt skal strøerne ligge under brædderne?
Det er brædderne, der bestemmer det, og derfor kan vi først svare, når vi ved, hvad du gerne vil gå på. Tykkelsen betyder noget, og det gør retningen også: skal brædderne ligge på skrå i stedet for på tværs, kommer der flere strøer under dækket. Det er en del af arbejdet og ikke et tilvalg, man kan lægge oven på bagefter, og derfor tager vi bræddevalget med dig, inden rammen bliver sat ud.
Hvorfor skal der være luft mellem terrassebrædderne?
Fordi træ arbejder med vejret, og fordi vand og snavs skal kunne komme igennem. Brædderne optager fugt om vinteren og afgiver den om sommeren, og de bliver bredere og smallere undervejs. Lægges de helt tæt, presser de på hinanden, når de svulmer, og så begynder de at løfte sig eller skåle. Hvor stor fugen skal være, afhænger af træsorten og af, hvor tørt træet er den dag, det bliver lagt. Derfor sætter vi den på stedet og ikke efter et tal, vi har taget med hjemmefra.
Hvilket træ skal jeg vælge til terrassen?
Vi lægger mulighederne frem, for valget handler om mere end farven. Hårdttræ er tungt og tæt, det skal forbores før hver eneste skrue, og der går længere tid med at lægge det. Trykimprægneret træ er blødere og lettere at arbejde med, og det er også dét, vi som regel bruger i det bærende under dækket, hvor ingen ser det. De fleste træsorter gråner, hvis de får lov, og kan holdes i farve med olie. Vi siger, hvad hver ting kræver af dig bagefter, i stedet for at pege på den dyreste.
Hvad koster en ny terrasse?
Det afhænger af, hvor meget haven falder, hvad dækket kan hvile på, hvor mange niveauer og trin der skal være, og hvilke brædder du vælger. En firkantet flade i ét niveau på fast bund er hurtigere at lægge end et dæk, der skal om et hjørne, ned i et trin og ind til en sokkel. Vi vil helst stå i haven, før vi siger et tal, for underlaget flytter mest i regnestykket, og det kan et billede ikke vise. De ting, der trækker i prisen, står samlet under priser.
Brædderne kan skiftes, det under dem bliver liggende
Ring, så ser vi på opgaven
En terrasse bliver dømt på overfladen og afgjort af rammen. Fortæl os kort, hvordan haven ligger, og hvad du gerne vil bruge terrassen til, så aftaler vi en tid og går det igennem på stedet. Et besøg forpligter dig ikke.
Vi dækker din by
Fra København og Nordsjælland til Roskilde, Køge og Vest- og Sydsjælland. Vælg din landsdel herunder, eller ring, hvis den ikke står på listen.
- Storkøbenhavn5 byer
- Vestegnen13 byer
- Nordlige forstæder6 byer
- Nordsjælland16 byer
- Roskilde-egnen8 byer
- Køge-egnen7 byer
- Vest- og Sydsjælland24 byer
Se alle 79 byer
Storkøbenhavn
Vestegnen
Nordsjælland
Ring og tag en snak med holdet
71 96 98 99 [email protected]Få et tilbud på din opgave